Forsiden af CP Ungs nye folder :-)

Hvem er vi

Er du ung, mellem 15 og 36 år og har fart på livet, så er CP Ung stedet for dig!

CP Ung har egen landsdækkende bestyrelse med formand og øvrige poster, som besættes ved det årlige årsmøde hvor der afholdes generalforsamling.

Der afholdes 5-6 medlemsaktiviteter om året, og CP Ung deltager med repræsentanter fra bestyrelsen i relevante aktiviteter hos Spastikerforeningen.

Vi er i samarbejde med Spastikerforeningen og Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH) for at sætte mennesker med CP i fokus handicappolitisk.

Vores medlemmer spænder bredt. Vi har både plads til unge med svær CP og unge med let CP. Om du går i skole, bor for dig selv, er uddannelsessøgende eller bor i botilbud er underordnet. Hos os er alle lige!

 

Mød andre unge som dig selv

CP Ung er din mulighed for at møde andre unge med CP.

Her kan der udveksles erfaringer, snakkes om kærlighed, findes venner og festes samtidig med at der bliver arbejdet for at gøre en forskel.

Måske giver dit handicap dig nogle begrænsninger og udfordringer i det daglige, men det må aldrig blive en hindring for at få tingene til at ske. I CP Ung kan alting ske – også selvom man har et handicap!