VIGTIGT: DE 40 PLADSER DET NYE FYRAFTENSMØDE I VEJLE DEN 20. MARTS 2019 ER BESAT!
23. januar kl. 10.00: 40 ud af de 40 pladser er besat!

Vi opretter en venteliste til de, der vil det. Hvis man vil på en venteliste, skal man stadig klikke på linket vedr. tilmelding (se længere ned på siden)!
Men vi lukker for ventelisten, når den rammer 10 personer, da vi ikke forventer flere afbud, end at de 10 har en hvis chance for at kunne komme med!

Spastikerforeningen ©

Hvad er udtrætning?

– Hvorfor bliver man så træt, når man har CP?

 

CP Ung gentager succesen fra har november sidste år og inviterer igen til åbent fyraftensmøde for alle interesserede om den usynlige træthed, der ofte følger med, når man har Cerebral Parese.

Spastikerforeningen (CP Danmark)’s psykolog, Klaus Christensen, vil holde et oplæg om CP og udtrætning.
Mange mennesker med cerebral parese er trætte, sådan helt ind til knoglerne. Udtrætning er et stort og ofte overset problem, når man har CP.

For når man hurtigt bliver træt, er det svært at finde energien til at tage en uddannelse eller gå på arbejde og desuden have et liv med familie og venner. Det kan også være svært at forklare, hvorfor man ikke magter det hele og hurtigt bliver træt og trækker sig fra omgivelserne. For hvordan kan man være træt, når man i andres øjne ’ikke har lavet noget’?

I løbet af oplægget kommer Klaus ind på emner som: Hvad er udtrætning – fysiologisk og kognitivt? Bliver man (mere) træt, når man har smerter? Hvorfor siger kroppen og hovedet fra og man pludselig ikke kan overskue situationen.

Klaus giver ikke individuelle råd om den enkeltes problemer med udtrætning, men kommer med en overordnet og grundig indføring i, hvad den usynlige træthed er, så man bliver bedre klædt på. Hvis man vil have en uddybende snak med Klaus om ens personlige udfordringer med udtrætning, kan man efterfølgende lave en aftale med Klaus om et telefonmøde eller en personlig samtale.

 


 

 

Program (ændringer kan forekomme)

17.00-17.10: Velkommen
v/ Cæcilie Nisbeth, formand for CP Ung

17.10-18.30: Hvad er udtrætning?
v/ Klaus Christensen, psykolog i Spastikerforeningen (CP Danmark)

18.30-19.15: Servering af en sandwich og sodavand
- mulighed for sparring og networking med de andre deltagere.

19.15-19.45: Spørgsmål og opsummering
v/ Cæcilie Nisbeth & Klaus Christensen

 

Dato, tid og sted

Fyraftensmødet foregår onsdag den 20. marts 2019, kl.: 17.00-20.00
Hos Hotel Scandic Jacob Gade, Flegborg 8-10, 7100 Vejle
- Kommer du i bil, henviser Hotel Scandic til parkeringspladser ved p-huset Albert tæt på hotellet.
- Kommer du med offentlig transport, ligger Vejle Station 800 meter fra hotellet.

 

Tilmelding skal ske senest søndag den 3. marts 2019 via dette link:

VIGTIGT: DE 40 PLADSER DET NYE FYRAFTENSMØDE I VEJLE DEN 20. MARTS 2019 ER BESAT!

23. januar kl. 10.00: 40 ud af de 40 pladser er besat!

Vi opretter en venteliste til de, der vil det. Hvis man vil på en venteliste, skal man stadig klikke på linket vedr. tilmelding (se længere ned på siden)! 
Men vi lukker for ventelisten, når den rammer 10 personer, da vi ikke forventer flere afbud, end at de 10 har en hvis chance for at kunne komme med!

 

https://www.spastikerforeningen.dk/cp-ung/tilmelding-til-arrangement-i-cp-ung/

 

Max antal deltagere: 40 personer (inkl. hjælpere/ledsagere) – Fordeles efter ”først-til-mølle-princippet”.

BEMÆRK:

Der kan godt gå 48 timer (især i weekenderne), før du får en bekræftelse på jeres tilmelding fra os.
Du tilmelder dig på en lukket side på Spastikerforeningens hjemmeside (grundet de nye regler om persondata (GDPR)).
Derefter modtager vi (på arbejsdage) et kodet excelark fra sekretariatet med de tilmeldinger, der er kommet.
Derefter går vi i gang med at bekræfte jeres tilmelding.
Der er helt styr på rækkefølgen af tilmeldingerne, så hvis vi nærmer os loftet på de 40 pladser, kan vi nemt se, hvem der så kom først til at få den sidste plads.

 

Deltagerbetaling:

Deltager: 100,- kr. pr. person
1 hjælper/ledsager: Gratis
- Medbringes der flere end 1 hjælper/ledsager, skal der betales 100,- kr. pr. ekstra deltager

Betaling skal ske til MobilePay-nummer: 90866 (Spastikerforeningen/CP Danmark) – Bemærk det er et erhvervsnummer med 5 cifre.
- Mærk din betaling med teksten ”Træt” - og så meget af dit navn, der er plads til!

Hvis du ikke selv har MobilePay, kan du sagtens lade en anden betale, bare du husker at skrive dit navn (eller dele heraf).

 

Har du spørgsmål, så kontakt:

Cæcilie Nisbeth, formand for CP Ung: mail: info@cpung.dk - Mobil: 61 68 68 86


På bestyrelsernes vegne
CP Ung